Raku: den levende brænding bag de krakelerede glasurer

Nogle af mine værker har et fint net af sorte sprækker i glasuren, som et gammelt spejl eller is på en sø. Det mønster kommer fra raku, en japansk brændingsteknik, der er lige dele håndværk og kontrolleret kaos.

Hvad sker der ved en rakubrænding?

Ved raku tager man værket UD af ovnen, mens det stadig gløder ved omkring tusind grader. Mødet med den kolde luft får glasuren til at krakelere med små knitrende lyde. Derefter ryger værket i en beholder med savsmuld eller avispapir, der bryder i brand og trækker sod ned i alle de fine sprækker.

Derfor kan det aldrig gentages

Hvor sprækkerne opstår, og hvor meget sod de drikker, bestemmer ilden, ikke keramikeren. To værker fra samme brænding bliver aldrig ens. Det er derfor, rakuinspirerede stykker altid er unika i ordets egentlige betydning.

Kan man bruge raku i hverdagen?

Raku-gods er mere porøst end mit almindelige stentøj og egner sig bedst som fade, skåle og skulpturelle stykker frem for til mad og opvask. Til gengæld er det noget af det mest levende, keramik kan blive: overfladen har dybde, som man bliver ved med at kigge i.

Du kan finde rakuinspirerede værker i shoppen, når de er der. De kommer én ad gangen, og de går gerne hurtigt.