Spring til indhold
Gratis afhentning i Veksø · Betal bagefter

Opdag kunsten

Vaser

Unika keramik vaser, håndlavet i mit værksted i Veksø. Fra små kuglevaser til store skulpturelle gulvvaser. Hver keramikvase er formet og glaseret i hånden og findes kun i det ene eksemplar, du ser her.

En håndlavet vase er både brugsting og kunst. Den står smukt alene, med en enkelt gren eller med en hel buket. Ønsker du en vase i en bestemt størrelse eller farve, laver jeg også vaser på bestilling.

Håndlavet keramik fra eget værksted

Alt i shoppen er lavet i hånden i mit værksted i Veksø. Jeg drejer, modellerer og glaserer hvert stykke selv, og derfor er ingen to stykker helt ens. Små variationer i form og glasur er ikke fejl, det er netop det, der gør håndlavet keramik levende. Værker med mærkatet Unika findes kun i ét eksemplar.

Ser du noget, du gerne vil have i en anden farve eller størrelse, så laver jeg også keramik på bestilling.

Sådan passer du på din keramik

Mit stentøj er brændt ved høj temperatur og tåler daglig brug. Vask helst i hånden med mildt opvaskemiddel, så holder glasuren sig smuk i mange år. Undgå hurtige temperaturskift, fx fra fryser direkte til varm ovn.

Keramikken afhentes i værkstedet i Veksø efter aftale, og afhentning er gratis. Jeg pakker den forsvarligt ind til turen hjem.